“Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” som besnærende lydteater.
* * * *
Skuespilleren og teaterproducenten Pia Rosenbaum er ikke typen, der vælger de lette løsninger i livet og karrieren. Med en forbilledlig ihærdighed graver hun ned og finder guld frem, som hun præsenterer i små turnerende teaterforestillinger. Ofte forestillinger, der kan opføres i andre rum end det klassiske teaterrum, og altid forestillinger med noget på hjerte og noget på spil.
Torsdag aften har “Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” premiere på Teatret Møllen i Haderslev, men vi var en fyldt sal, som fik lov at smugkigge den timelange forestilling ved en lukket forpremiere i aftes på Teater ZeBu på Amager.
Pia Rosenbaum har, sammen med billedkunstneren og scenografen Thomas Kolding, stiftet en lille teaterforening for – uden offentlig støtte – at kunne sætte den ukrainske forfatter Svetlana Aleksijevitjs Nobelprisbelønnede bog op som en visuel teaterinstallation. Det er der kommet en meget rørende og smuk forestilling ud af.
Aleksijevitj begyndte i 70’erne at interviewe mere end 500 russiske kvinder, som alle havde deltaget i 2. verdenskrig som frontsoldater i den blodige og frygtelige krig mod nazisterne. Man skønner, at op mod en million kvinder deltog i krigen, men de fik modsat mændene aldrig anerkendelse for det. Det er den historie, Aleksijevitj satte sig for at fortælle gennem de enkelte kvinders dybt rystende fortællinger og dystre minder. Arbejdet var ikke helt lige til, for mange af kvinderne havde fortrængt de grusomme oplevelser, og skulle langsomt varmes op. Da bogen udkom var den en rystende dokumentar om en næsten ukendt side af krigens gru, og Aleksijevitj modtog i 2015 Nobelprisen i litteratur for den.
I forestillingen møder vi Pia Rosenbaum som Svetlana Aleksijevitj i nogle korte sekvenser, hvor hun ved sit arbejdsbord fortæller om processen, men det er en række nøje udvalgte lydoptagelser af kvindernes fortællinger, der ledsaget af en flydende billedside skabt af kunstneren Thomas Kolding og videokunstneren David Matschofsky, der er essensen i forestillingen. 17 modne danske skuespillerinder har alle bidraget med stærke oplæsninger fra bogen, og der er karakter og vægt bag fortællingerne, som virkelig er grusomme.
Nobelprisvinderen Svetlana Aleksijevitjs ord trænger dybt ind i beskueren – og lytteren, billedsiden er fascinerende og illustrativ, men som teater mangler “Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” dramatisk tyngde. Det er i højere grad en kunstnerisk performance – og de kalder det da også selv for et ‘installatorisk gesammtkunstwerk’.
Pia Rosenbaum er meget rørende, når hun i en enkelt sekvens fortæller om moderen, der vender hjem fra krigen til det barn, hun forlod og som næsten har glemt hende, og som på grund af moderens uniform forveksler hende med sin far, som naturligvis også var i krig.
Det hele varer lige omkring en time, meget mere kan forestillingen heller ikke bære. Det er en visuel lydbog i stort format, og forestillingen giver bestemt lyst til at gå på biblioteket og låne bogen, nu hvor man også har fået sat stemmer og billeder på nogle af fortællingerne.
“Krigen har ikke et kvindeligt ansigt”. Dramatisering af Svetlana Aleksijevitjs roman.
Instrueret af og med Pia Rosenbaum. Scenografi af Thomas Kolding og videokunstner David Matschofsky. Produceret af Teaterforeningen Katusha.
Stemmer: Marie-Louise Coninck, Anne-Lise Gabold, Lisbeth Gajhede, Benedikte Hansen, Solbjørg Højfeldt, Hanne Jørna, Lotte Olsen, Sonja Oppenhagen, Kirsten Peuliche, Birgitte Raaberg, Bodil Sangill, Malene Schwartz, Inger Sofie Skovbo, Elsebeth Steentoft, Hanne Uldal, Lene Vestergaard og Merete Voldstedlund.
Premiere 15. august i Haderslev. Turnerer dette efterår og vinter, og næste forår rundt til teatre, museer og biblioteker.
Set og anmeldt 13. august på Teater ZeBu, Amager (lukket forpremiere).
