Ujævn, men morsom julecabaret på det gode skib Liva i Nyhavn.
* * * *
Det er ikke til at komme udenom. Ugebladene har allerede i flere uger været pakket ind i julekranse og granguirlander. Brunkager står stakket op i supermarkederne ved siden de billige chokoladekalendere, man da vist kun køber til børn, man virkeligt ikke bryder sig om, og på landet hvor jeg bor, kan man købe juletræer og pyntegran på hver anden gård.
Det er altså et ufravigeligt faktum, at julen truer.
Med til hyggen hører en stribe juleforestillinger på teatrene. De spiller julebanko i Nykøbing Sj. og er frække på engelsk i Tivolis Glassal, hvor også de søde eventyrbørn om få dage atter synger så smukt. Nissebanden hygger på Odense Teater og go’e gamle Pyrus har pakket dragten ud af mølposen og indledt sin halvanden måned lange tour de force i butikscentrene på vej mod en god årsløn.
Og på det gode skib, Café Liva i Nyhavns havn, siger de Sne hvad der vil, og kaster sig ud i en lille halvanden times julecabaret, som de har gjort så mange, mange gange før. En populær tradition, som næsten allerede er udsolgt til sidste trange plads.
Kommer man tids nok, kan man tilkøbe en julebuffet. Den sprang jeg over, men folk virkede tilfredse. Alt godt.
Det er traditionen tro Jacob Morild, der har skrevet de fleste af løjerne, men han er selv på turné med en anden af Livas julecabareter, så ham må vi undvære på scenen i år. I stedet er vi i godt selskab med Mette Marckmann, Tom Jensen og en af dansk revys grand ol’ spillemænd, altid medlevende Lars Fjeldmose.
Marckmann og Jensen har begge funny bones, og der er både mange sjove ideer og mange spøjse tekster i årets show, men bestemt også ting, der fungerer mindre godt. Det bliver et lidt ujævnt show, der er bedst når det er allermest vanvittigt og absurd komisk.
Således frydes man over de skønne fødselsdagssange til Jesus – ham ka’ vi li’, han skal op og hænge! – og når Tom Jensen, med hjælp fra to sagesløse kvinder blandt publikum, former sidsteøjebliks julegaver af sit blævrende mavefedt. Vi skriger af grin.
Det er uhyre vittigt, når studentikoskoret synger julefrokostalfabetet, og showet er allerbedst, når holdet på klassisk Morild’sk vis stiller spørgsmålstegn ved religion og tro. Det ny Testamentes Abraham og Rakel har en skæv sketch, hvor hyrden Abraham kommer sent hjem fra Krybben, og hans undskyldning med at have været fødselshjælper for en fattig jomfru, ikke accepteres af fruen; den historie er simpelthen for utroværdig.
I en anden sketch, må selveste Gud stå til ansvar for sine handlinger som far. Jo tak, det fungerer.
Det gør det sandelig også, når Tom Jensen er til en MUS-samtale, der på snurrig vis bliver til en fortolkning af børnesangen “I en kælder sort som kul” og når parret optræder med julens klassiske sange på ABBA’s berømte pophits.
At der så er et par numre ind i mellem, der ikke holder niveauet, tager vi gerne med. Det høje tempo, den gode energi på den lille scene og det gakkede tekstunivers gør det til en først og fremmest morsom aften i glimrende selskab.
“Sne hvad der vil”.
Tekster af Jacob Morild med musik og bidrag fra: Lars Fjeldmose, Mette Marckmann, Tom Jensen, Morten Wedendahl, Jules Loman, James Pierpont, Benny Andersson & Bjørn Ulvaes m.fl.
Øjne udefra: Lars Knutzon. Scenografi: Nils Krøyer. Speak: Ole Fick. Videooptagelser: Monitorfilm v/Casper Joel.
Medvirkende: Mette Marckmann, Tom Jensen og Lars Fjeldmose.
Spiller på Café LIva til 21. december.
Anmeldt 21. november (premiere).
Forestillingsfoto: Brita Fogsgaard.