Kærligt show om kærlighed og parforhold er fyldt med musik.
* * * *
Engang for mange år siden dannede AnnMari Max Hansen og Tommy Kenter par privat. Bortset fra at der kom en datter ud af det, så var det parløb ikke den store succes. Langt bedre forholder det sig med parrets parløb på Sceneriet, den lille scene under Det Ny Teater.
”Love me Kenter” er en pudsig ordleg med det gamle Elvis-nummer ”Love Me Tender”, som betyder elsk mig blidt. Og blidt og kærligt er dette musikalske parløb mellem to modne mennesker, som aldrig er holdt op med at elske hinanden.
Kærlighed har blot flere udtryk. Her på den lille scene i kælderen gennemspiller AnnMari Max Hansen og Tommy Kenter i sange og sketches, en række scener og situationer, som alle har det til fælles at de spejler parforholdet i alle dets prismer.
Det er både kærligt og komisk, morsomt og melankolsk. For med forelskelsens rislende fryd følger også savnets dybe afgrund, og hverdagens større eller mindre trakasserier. Og bruddets brutalitet.
Showet er AnnMari Max Hansen og Tommy Kenters egen idé, og de har selv skrevet de fleste tekster, inspireret af forlæg af blandt andre humoristen Finn Søeborg. De ledsages på overdådig vis af Jan Glæsels umanerligt swingende allmost Big Band – ikke færre end seks musikere, som leverer en udsøgt musikalsk baggrund. Med en sådan flothed, kan det tilgives at scenografien fremstår lige til den spartanske side og virker lidt sjusket; et bord og et par stole samt diverse glas, flasker og kaffekopper, der bæres ind og ud og flyttes rundt. Det kunne nok have været løst lidt mere elegant, men man fornemmer at fokus har været på ordene, sangene og ikke mindst samspillet. Og det fungerer aldeles glimrende.
AnnMari Max Hansen brillerer som ’Livsnyderen’ med et påtaget æstetisk forhold til sin alkoholisme, og glider på få minutter fra overskud til sammenbrud. Vi griner, men burde i stedet græde.
Balancegangen mellem det komiske og tragedien har også gode kår i sketchen ”Skuespilleren”, hvor hun skriver et brev til sin mand, og fortæller at hun forlader ham. Manden, en umådeligt selvoptaget skuespiller, opdager først brevet da han forsøger at lære en ung elev skuespillets svære kunst, og selvom vi har gættet pointen, så rammer den lige i hjertet.
Forestillingen swinger jazzet derudaf med nye tekster til kendte standards. Tekster der på elegant vis fletter forestillingens sketches sammen og skaber en form for forløb. Sketcherne handler om at tale forbi hinanden, misforstå hinandens signaler. Om det gamle ægtepars underbevidste fællessprog, som måske ikke altid er lige kalibreret. Scenerne er pudsige, grænsende til det absurde indimellem, og de tager sig god tid. Man kunne nok have undværet en enkelt eller to, for showet er langt, og lidt for langt. Men man er i godt, og ikke mindst kærligt selskab. Og som The Beatles jo sang; All you need is Love!
—-
“Love Me Kenter”. Tekst og musik af: Ray Henderson, Buddy G. DeSylva, Lew Brown og Niels Jørgen Steen, Meghan Trainor, AnnMari Max Hansen, Finn Søeborg, Aage Stentoft, Arvid Müller, Tommy Kenter, Larry Shay, Jesper Kjær, Charlie Chaplin, Eden Ahbez, Jay Livingstone, Raymond B. Evans, Kar De Mumma, Sammy Fain, Irving Kahal, Harold Arlen, Ira Gershwin, Dimitri Tiomkin, Ned Washington, Michel Legrand, Alan og Marilyn Bergman.
Idé, koncept og produktion: AnnMari Max Hansen og Tommy Kenter.
Coach m.m.: Martin Miehe-Renard. Sangcoach: Ole Rasmus Møller. Musikalske arrangementer: Jan Glæsel og Tommy Kenter.
Medvirkende: AnnMari Max Hansen, Tommy Kenter, Magnus Vagner og Martin Lyngkvist, Jan Glæsels Almost Big Band: Christina Dahl, Morten Vestergård, Søren Nørup, Ole Skipper Moesgaard, Roger Berg og Jan Glæsel.
Spiller på Sceneriet (Det Ny Teater) til 19. marts.
Foto: Det Ny Teater.
