Den palæstinensiske forestilling ”The Wedding” er totalt blottet for storpolitiske dogmer, og bliver i stedet en magisk hyldest til livsglæden og kærligheden trods et liv i krig og armod.
* * * * *
Vandet var rent, da bedstemor skulle giftes. Da mor blev gift var det forurenet og lugtede af diesel, og til Farahs bryllup, er der lukket for vandet.
Blaagaard Teater tager publikum med til flygtningelejren Borj el-Barajneh i Beirut i Libanon, til en fortælling om tre generationer af palæstinensiske kvinder i en verden fuldt krig og kaos, dybt armod og frygt for døden.
Men midt i dette tilsyneladende helvede på jord, spirer livsglæden og kærligheden. For unge Farah er forelsket og skal giftes. Hun bobler af lykke, også selvom hendes udkårne flere gange har måttet aflyse brylluppet, fordi en vigtigere sag har trukket i ham.
Men NU, nu skal det være, og Farah sidder i lejren og forbereder brylluppet med sin mor, sin moster og sin gamle bedstemor, mens hjerteveninden på mirakuløs vis hele tiden finder farvestrålende blomster som hun bærer ind igennem lejrens smalle, krogede og nærmest ufremkommelige gyder, mens strømmen med jævne mellemrum forsvinder. Lamperne, interimistisk lavet af glødepærer i gamle plastikdunke, skiftevis bader rummet i koldt lys, blinker faretruende eller slukkes helt, men samtalerne går videre i totalt mørke, for intet kan stoppe kvindernes forberedelser.
”The Wedding” er et samarbejde mellem Blaagaard Teater på Nørrebrogade i København og Theatre of the Women of the Camp, der er et kvindeteater med borgere fra netop den palæstinensiske flygtningelejr. Den dansk-palæstinensiske instruktør Sophie Hatem besøgte lejren og kvindeteatret i efteråret 2021, og besøget førte til et samarbejde omkring forestillingen, der er støttet af en lang række fonde og fik premiere i august i Borj el-Barajneh.
Forestillingen spilles på arabisk, med danske overtekster, men selvom man ikke forstår ordene, så går stemningen lige i hjertet. For ”The Wedding” er blottet for politiske dogmer. Her rettes ikke verbalt skyts mod hverken den ene eller den anden side af den grusomt aktuelle krig i Gaza. For kvinderne i lejren er krig, kaos og ufatteligt armod et livsvilkår. Kun den gamle bedstemor, med den vitale energi og gnistrende temperament, kan overhovedet huske hvordan det var da der var fred.
Det er nemt at skabe en krig, men svært at stoppe den igen, lyder det, mens generationskløften mellem kvinderne åbenbarer sig. For mens bedstemoderen stoisk holder fast i de gamle traditioner, med hennafest og at der skal slagtes en ged til bryllupsmåltidet, så har unge Farah og hendes veninde helt andre planer; næh, hun vil have sushi, og køres gennem lejren i en limousine i stedet for at ride på et æsel. Og hennafesten, det er kun for ’gamle damer’. Farahs mere moderne moster bliver bindeleddet mellem generationerne, hun er fraskilt og ønsker sin eksmand al ulykke i verden – som om der ikke er ulykke nok, der hvor de er.
Der spilles med en uhørt ægthed og livslyst, og ”The Wedding” er sin alvorlige tema til trods, en sprudlende livsglad komedie, der fremstår som en hyldest til livet og kærligheden, selv under de mest kummerlige forhold.
Farah vil livet og kærligheden, men hun er også bekymret for fremtiden. Hvordan kommer mit liv til at se ud, spørger hun, og konkluderer: Vi er kun i live fordi døden har glemt os – og nogle gange er det, som livet også har glemt os.
Der bliver ikke bryllup – i denne omgang heller. For endnu en gang skal der demonstreres og festen bliver aflyst. Men kvinderne i lejren bevarer livsmodet og man kan jo godt danse selvom brylluppet er udskudt – og så danses der, skuespillere blandet med publikum, af hjertets lyst.
Forestillingen er skabt af Fadia Loubani, der også medvirker som en slags folkloristisk korleder, og Somoud Ghazel. Jesper Pedersen og Sophie R. Barclay Hatem har i fællesskab instrueret i Lise Marie Birchs lysblinkende flygtningelejrscenografi. Der tales arabisk på scenen, og forstår man ikke arabisk, så må man kigge op på teksterne, som Basma Shaheen oversætter simultant. Det er selvfølgelig et vilkår, som man også kender fra operaens verden, men ærgerligt at man så går glip af udtryk og gestik på scenegulvet.
Det tager dog ikke noget fra oplevelsen, som er en magisk lille teateroplevelse leveret med boblende energi og autenticitet.
—–
”The Wedding” af Fadia Loubani og Somoud Ghazel.
Instruktion: Jesper Pedersen og Sophie R. Barclay Hatem. Scenografi: Lise Marie Birch. Oversættelse: Basma Shareen.
Medvirkende: Wafaa el Haj, Samira Yassin, Wafica Loubani, Donia Ahmed, Fayzeh el Turk og Fadia Loubani.
Produceret i samarbejde mellem Blaagaard Teater og Theatre of the Women in the Camp i Beirut.
Spiller til 16. november.
Anmeldt 4. november (premiere).
PR-foto.
