Engelsksproget absurd teater i en krypt på Østerbro handler om selve meningen med livet, og stiller store spørgsmål uden rigtigt at give svar.
* *
Er der et lys for enden af tunnelen?
Måske, måske ikke. Men vi kender udtrykket, ligesom vi kender udtrykket ’at se lyset’ eller ’der er gået et lys op for mig’.
Og helt videnskabeligt er det jo et faktum, at uden lys, intet liv. Lyset er essentielt for livet, og hvis vi ikke passer på lyset, så forsvinder alt liv. Så vil vi blive suget ind i ’det sorte hul’. Det er dette ’lys’, det eksistentielle lys, det handler om i de tre korte tableauer i den herboende irske forfatter og dramatiker Fergal O’Byrnes nye skuespil ”The Light”.
O’Byrne har vundet priser for sin litteratur, og har de senere år skrevet en trilogi til det engelsksprogede That Theatre Company som har opført stykkerne i Krudttønden på Østerbro. Nu er det et andet og nyt, engelsksproget teater, Casa Dee Productions, som producerer ”The Light” i et lillebitte baglokale i en høj kælder på Østerbro, lige ved søerne. Rummet har nærmest karakter af en krypt, med rå vægge og har man tendens til klaustrofobi vil man umiddelbart være udfordret.
Vi bliver også intellektuelt udfordret, og jeg skal ærligt indrømme at jeg hverken kunne finde hoved eller hale i Fergal O’Byrne tre små absurde scener, som tydeligvis dramatisk rider på skuldrene af Samuel Beckett. Vi møder i tre forskellige versioner af den samme park, to mennesker, en ældre mand og en yngre kvinde, som bærer ’lyset’ med sig i en taske. I den første scene, antydes en form for kriminel overdragelse. Et hemmeligt møde er sat op, hvor hun skal overdrage ’lyset’ til en mystisk ’ham’, med den ældre mand som mellemled. I den anden scene er de to andre karakterer, men temaet er det samme; hun har ’lyset’, og han vil gerne se det. Da hun overdrager ham tasken, opsuges hun af bagvæggens ’sorte hul’.
Tredje scene fremstår mere tilgængelig. De er to hjemløse, der indretter sig for natten på bænken i parken, og han, sådan må vi tolke det, skjuler og beskytter ’lyset’ for en overordnet ’ham’, hjulpet af parkens egern, som ’han’ åbenbart frygter.
Er det udfordrende materiale? Ja, afgjort! Er det interessant? Nej, desværre ikke. Teksten synes at savne den fængende finesse, man oplever hos for eksempel Beckett – som sandt for dyden heller ikke er let at forstå, og de to omklædningspauser mellem scenerne føles dræbende lange, selvom de ledsages af smuk klavermusik, og formentlig blot varer et par minutter. Joseph Sherlock har skabt en ganske fin mini-scenografi i kælderkrypten med ’det sorte hul’ centralt på bagscenen og en parkbænk, der flyttes et par meter mellem scenerne. Erfarne Barry McKenna har instrueret Maja Muhlack og Claus Bue, der begge slider i det, uden at det for alvor lykkes at løfte karakterer ud af teksten, som vi kan identificere os med eller for alvor interessere os for.
Det er prisværdigt, at der produceres og opsættes små, smalle forestillinger og nyskrevet, udfordrende dramatik som her. Det er meget sandsynligt at andre ser et klarere lys i det end mig, så gi’ det et skud og læg vejen omkring The Deer and Rabbits Teater i Øster Søgade 38, hvor forestillingen spilles til og med 24. februar.
—-
”The Light” af Fergal O’Byrne.
Instruktion: Barry McKenna. Scenografi: Joseph Sherlock.
Medvirkende: Maja Muhlack og Claus Bue.
Producent: Case Dee Productions.
Spiller på The Deer and Rabbits Teater til 24. februar.
Anmeldt 8. februar.
Foto: plakat.
