Årets revy i Helsingør skal lige løbes i gang, men især efter pausen sprudler den med originale ideer og en Susanne Breuning i absolut topform.
* * * *
Hvad skal Dronning Margrethe egentlig få tiden til at gå med, nu hvor hun har givet stafetten videre til Frederik?
Svaret, eller rettere svarene, på det, giver de et godt bud på i Revyen i Helsingør, hvor vores dronning emerita fra tid til anden dukker op på scenen – underfundigt og sjovt parodieret af Susanne Breuning – i forskellige nye og ganske uforudsigelige roller.
Og Susanne Breuning ikke alene spiller dronning i revyen, hun er dens dronning med en stribe af karakterer, der varierer fra det crazy-komisk gakkede over det vitalt dansende til det helt nede i maven alvorlige i Emil Jensens fortræffelige ”Samme verden”, der langsomt kryber ind under huden på publikum og bliver ét af en glimrende anden akts absolutte højdepunkter.
Revy er musik, spas og satire, men der skal også være plads til den stille, tænksomme vise, der sætter vor krise- og krigsplagede verden i perspektiv. Susanne Breuning mestrer det hele. Hun er en kæmpe gevinst for den lille revy, der kører på femte år, men fortsat har svært ved at få ordentligt tag i lokalpublikummet; se nu at komme op af lænestolen og ned i ’Strien’!
I sine første fire sæsoner har et af Revyen i Helsingørs særkender været dens mix af den traditionelle revys dyder med et twist af absurditeter, og musikalsk har man spillet i forskellige retninger. Således også i år, hvor guitaristen Lasse Schmidt er eneste musiker, og fra sit podie på bagscenen konstant våger over skuespillerne, og krydrer hele forestillingen med sin eminente strengeleg. Han formår, alene og med sin akustiske guitar, at tage publikum med på en musikalsk rejse, der varierer fra svulstige musicalmelodier fra ”Cabaret” og ”Les Miserables” til blues, hiphop og klassiske revytoner. Og han har selv komponeret nye melodier, som for eksempel til ovennævnte ”Samme verden”, der også musikalsk rammer plet.
Anden akt af Revyen i Helsingør er så afgjort bedre end den første, hvor ideer og kvalitet føles lidt flagrende. Mads M. Nielsen og Sune Svanekier i absurd samspil i en ganske skøn alkoholfri omskrivning af klassikeren ”Ølhunden glammer” og Susanne Breunings højenergiske hyldest til tv-serien ”Sommerdahl” (der er indspillet og foregår i Helsingør, red.) hører til de gode indslag, mens Mette Ladekarls upræcise parodi på borgmester Benedikte Kiær, en mistimet fysisk sketch med padel-bats og paddle boards og en alt for lang og ufokuseret sketch om ”Fire tebirkes” er blandt de bestemt mindre vellykkede. Krænkelseskulturen, wokeismen og aldersdiskrimination går igen i flere numre. Det er et billede af tiden, som det er revyens opgave at tegne og satirisere over.
Anden afdeling har også sine ups and downs, men klart flere af de første end af de sidste. Sune Svanekiers paniske husejer, der ifølge Skat ejer ikke bare hele vejen, men hele Helsingør, er sjov og rammende. Susanne Breuning som tv-avisen-værten Kåre Qvist i rollen som musicalstjerne – det måtte jo komme – er aldeles kosteligt, og Mette Ladekarl, Breuning og Svanekiers trio om tidens krige og kriser set fra en syvårigs synsvinkel er endnu et af revyens mere dybsindige numre. Alle tre er skrevet af Lasse Aagaard, der således afslører en overraskende bredde som forfatter.
Mads M. Nielsen instruerer for fjerde gang, denne gang sekunderet af Søren Bech-Madsen, og optræder for første gang selv på scenen. Han gakker helt og aldeles ud i flere roller, allerbedst når han er hiphopperen med styr på samtykkeloven, og i to skønne karakterstudier af krukkede kunstnere; først som sceneinstruktør – spil mig ind, jeg går i karakter! – og til sidst som Jens Jacob Tychsens Weyse fra ”Badehotellet”, hvor det dog er Sune Svanekiers emsige statist, der stjæler fokus.
Revyen i Helsingør har skiftet madleverandør, og tilbyder tre forskellige menuer på forskellige dage. Premiereaftenens møre kalv, og slow-stegte gris med diverse tilbehør var særdeles velsmagende, og så har en lokale konditor Kagefryd skabt en revykage, der bestemt kan anbefales, selv af mig, der på den front er usædvanligt godt vant.
Helsingoranere og andet godtfolk fra Nordsjælland bør lægge vejen forbi den skønne teatersal i Industriforeningen, hvor man bliver godt underholdt. Og hvor man altså kan opleve en dronning af dansk revy i fuldt flor.
—-
”Revyen i Helsingør”. Tekst, musik og ideer: Claus Reenberg, Kristian Jensen, Søren Bech-Madsen, Mads M. Nielsen, Poul Henningsen, Jantzen/Aagaard, Lasse Schmidt, Kai Hoffmann, Franz Veisig, Jacob Morild, Susanne Vibæk Svanekier, Simon Nøiers, Ulrik Schwartz & Rasmus MP, Sven Gyldmark, Lasse Aagaard, John Kander, Jerry Ross, Emil Jensen, Mads Æbeløe, Jais Larsen, Rasmus Finsen, Mette Ladekarl, Claude-Michel Schönberg m.fl.
Instruktion; Mads M. Nielsen og Søren Bech-Madsen. Koreografi: Susanne Breuning. Producent: Simon Nøiers.
Medvirkende: Susanne Breuning, Mette Ladekarl, Mads M. Nielsen, Sune Svanekier og Lasse Schmidt (musiker).
Spiller i Industriforeningens teatersal til 29. juni.
Forestillingsfoto: Andreas Birkebæk.
