Ganløse Revyen 2024 revancherer sig efter en grusom revy 2023. Ikke alt er lige godt på kroens lille scene, men alt i alt leveres der en god, gedigen krorevy af de fire energiske skuespillere og to musikere.
* * * *
De har været hårdt ramt på den hyggelige Ganløse Kro på Sjælland, hvor revyen sidste år var et lavpunkt i en årelang revytradition på stedet. Hvor den ene af kroens to ejere i september afgik ved døden og hvor man tilmed var nødsaget til at skifte ud på både musiker- og skuespillersiden inden premieren, som blev udskudt med ti dage.
Ind sprang Mille Berg, der kom direkte fra den netop afsluttede Amager Revyen, og lærte på bare ti dage 12 nye numre. Bare ét nummer, det vittige ordekvilibristiske ”Ove Sprogøre”, tog hun med sig fra Amager, og det kan sagtens tåle et genhør, resten er nyt materiale. Var der usikkerhed og nerver på, så bemærkede man det ikke. I hvert fald ikke før revyen var slut, og man godt kunne fornemme det lettelsens suk fra den erfarne skuespiller, der trods alt ikke har den store revyerfaring.
Forud var gået en letbenet krorevy med ikke færre end 30 numre fordelt på to afdelinger, efter den som vanligt særdeles velsmagende revymenu. Michel Castenholt er en dreven og dygtig instruktør, med en fin fornemmelse for hvad der passer godt til den enkelte revy, hvad enten det er det store udtræk på Falster, eller de langt mere primitive rammer på kroen i Ganløse. I Ganløse er det ikke finesse, der vægtes højest, og desværre heller ikke musikalitet. På den front står man svagere end de fleste andre revyer.
Der er mange sketches og monologer, nogle bestemt bedre end andre, og skal man være en smule krakilsk, så kunne man måske med gavn have begrænset antallet og i stedet kælet lidt mere for detaljer og pointer, der ikke så ofte sidder i skabet. Enkelte numre bliver også lidt for lange, for eksempel det ellers finurlige kornummer om Nordic Waste, der er et af relativt få numre med satirisk snert, og Le Münster-Swendsens yogalærer, der har svært ved at tilbageholde sine aggressioner.
Samme Le Münster-Swendsen skaber flere andre underfundige figurer; som enken, der har sine udfordringer med MitID i forbindelse med mandens død og begravelse, som passager i sønnens nye El-bil der ikke kan køre i modvind, og som selvcentreret sludrechatol blottet for situationsfornemmelse. Hendes energiske stil passer perfekt til krorevyens håndfaste linje, og hun brænder godt igennem.
Det samme gør så afgjort også Michael Hasselflug, der faktisk formår at underspille og få den rette komiske effekt. Hans frustrerede bager, der kæmper med kundernes mange allergier, er en temmelig skøn figur og så er han nærmest bizart morsom som yndig ALDI-pige, der er parat til at tage over fra Irma-pigen, men så kommer Rema 1000 i vejen. Hans afdæmpede mimik tager kegler, ikke mindst som tør og kedelig korleder for Ganløsekoret i første akts morsomme finale. Det er også Hasselflug, der med neddæmpet empati synger den svære vise om at alle savner den afdøde krofatter, så det bliver varmt og hjerteligt uden at blive sentimentalt og søgt.
Mille Berg optræder som flere myndighedspersoner, både som P-vagt, der skal forklare meget indviklede regler, og som mildt sagt ikke særlig begavet politikvinde i en af der her mange sketches, hvis potentiale ikke bliver fuldt udnyttet, men som trods alt byder på flere gode grin.
Den 25-årige Daniel Lassen har de seneste to vintre afpudset et råt revytalent i Grindsted, og medvirker her i sin første sommerrevy. Han har en stigende udviklingskurve, og fungerer ganske fint som sidekick og ensembleskuespiller, mens solonumrene stadig synes at mangle lidt pondus. Bedst er han som jysk protestsanger, mens parodien – revyens eneste – på Alex Vanopslagh ganske enkelt savner præcision.
Josef Aarskov er i år opgraderet fra ’musiker’ til ’kapelmester’, mens Stuart Goodstein på et tidspunkt i løbet af foråret har overtaget klaveret fra den oprindelige pianist Mathias Grove. De skaber en lidt kunstig klang i de musikalske numre. Aarskov har dog komponeret nogle udmærkede melodier, blandt andet til Martin Ahlehus’ ikke uefne tekst om det moderne samtalekøkken, hvor ’samtalen’ har udviklet sig til et skænderi mellem forældrene, mens det er et helt andet lykkeligt glansbillede familien præsenterer på de sociale medier. Mille Berg leverer nummeret med diskret indlevelse.
Som helhed er Ganløse Revyen et udmærket bud på en traditionel krorevy. Ikke alt er lige godt og vellykket, men man er ganske godt underholdt undervejs.
—-
”Ganløse Revyen 2024”. Tekst og musik: Martin Knudsen, Michel Castenholt, Josef Aarskov, Lukas Birch, Daniel Lassen, Dan Ejlersen, Per Kurtzhals, Sune Gylling Æbelø, Jantzen & Aagaard, Martin Ahlehus, ’Pippi O’hara’, Mille Berg, Lars Udengaard, Lonnie Kjer & Annette Heick, Jan Erik Elgaard, Thomas Findval Sølvskov, Martine Levinsen, Nis Bank Mikkelsen, J.C. Gebauer, Jan Svarrer & Søren Anker Madsen, Thomas Pakula, Lars Bisgaard & Rasmus Søndergaard, Kent Bovin, Robin Haslund Buch, William Halken, Hans Kragh-Jacobsen, Troels Trier, Rececca Brüel, Claus Flygare og Sanne Brüel m.fl.
Instruktion og scenografi: Michel Castenholt. Scenografi: Martin Knudsen. Koreografi: Elisa Ruusunen.
Medvirkende: Le Münster-Swendsen, Mille Berg, Michael Hasselflug og Daniel Lassen. Josef Aaarkov (kapelmester) og Stuart Goodstein (pianist).
Spiller på Ganløse Kro til 30. august.
Anmeldt 16. juni (premiere).
Foto: Mathias Rasmussen
