Trine Gadeberg går linen ud med et stort soloshow med sin vidunderlige Pelle-figur som omdrejningspunkt.
* * * *
Alle elsker Pelle! Og med god grund. Den fem-og-en-halv-årige dreng, der for alvor indtog revyscenen i Kerteminde i 2018 og siden er gået hen og blevet det man kalder for et Youtube-fænomen, er en helt vidunderlig lille figur.
Gennem hans briller ser verden omkring os helt anderledes ud. Når Pelle med barnets rørende naivitet kommenterer krige og klimakatastrofer, sin fars forstads-homofobi og frikadelle-gumlende hverdags racisme, og den aktuelle status i ældresektoren, kommer alting til at stå i et meget klarere lys. Hylende morsomt, men bestemt også med alvoren som underliggende tema.
Små børn lytter til deres forældre, og filtrerer deres ord, og Pelle kan sige ting fra en scene, der er absolut forbudt for os voksne, for han er jo bare et barn! Og han siger jo bare hvad han har hørt – for det har min mor og far selv sagt!
Pelle-figuren er blevet Trine Gadebergs totem-figur. I dag ville hun næppe slippe afsted med at spille revy uden at Pelle var med. Pelle har sit eget univers på nettet, der sælges Pelle-merchandise, og fans fra hele landet sender hende strikkede Pelle-huer som fanpost. Derfor synes det også som en overordentlig god idé, at lade Pelle tage på Danmarksturné med sit eget show, i hvert fald kommercielt set.
Det helt store spørgsmål, som uvægerligt må rejse sig er; kan Pelle-figuren bære en hel aften?
Svaret får vi i Trine Gadebergs ”Verden ifølge Pelle”, hvor hun netop ikke lader Pelle være på scenen hele tiden. For selvfølgelig kan vi ikke sidde i to gange 50 minutter og høre om bedstevennen Abdel, som faderen kalder for ’en dværg-imam i flyverdragt’, eller om hvordan Pelle er vokset ’4 streger på væggen’, samtidig med at hans mors bryster er ’faldet med de samme 4 streger på væggen’.
Rammen om ”Verden ifølge Pelle” er at Pelle er hyret af den grovmundede fidus-impresario Svolle til at optræde, men undervejs forvilder han sig ud af døren til ’Virkeligheden’, og her i små animationsfilm møder vi verden i dag, som barnet oplever den; en grum og grim verden med medicinerede diagnosebørn, med smeltende isbjerge, ødelæggende naturkatastrofer og onde magtmennesker, der bruger tanks som penisforlængere når de fører krig.
Omkring disse små, velanimerede film optræder Trine Gadeberg så i en række skiftende forklædninger – og som sig selv i en storladen udgave af pophittet ”What a feeling” med roterende discokugle og hele molevitten. Karaktererne svinger fra impresarioen Svolle – der har fået lov at tage Pelle på turné så længe han ’ikke får rifter i røven og kun udnytter ham økonomisk’, værsgo’ at skylle! – til en polsk rengøringsdame, en løjerlig mand fra Boligforeningen, teenager-rapperen Vanessa fra Herlev, der siger ’fucking’ foran hvert ord og har skrevet en sang om det. Og så er der Emma Poulsen, også en revy-figur fra Trine Gadebergs repertoire, som er en sexfikseret enke på 81, dansktopsangerinden Inger Lise fra Bjerringbro og den indebrændte mor, der holder en tale til datterens konfirmation, der mest handler om hendes egen bitterhed over at manden har fundet en yngre model med struttende bryster. Vi møder også Sonja med friluftsgebisset, som er en kattedame fra Sydsjælland, der maler fantasikunst, igen en karakter, Trine Gadeberg har benyttet tidligere.
Mens Pelle tager alle de kegler i der er at tage i showet, og giver alle os publikummer lyst til at give ham et kram, så er sidefigurerne af meget mere variabel kvalitet. Preben med sine tabeller over energiforbruget kommer aldrig ud over rampen, og bør vel reelt set efterlades i København, når turneen kører. Der er (katte)hale i Sonja-figuren, men ikke meget hoved, og pointen udebliver. Den syngende Inger Lise er derimod uhyre morsom, mens gamle Emma er absolut elskelig.
Trine Gadeberg er en sindssygt dygtig performer, og det er en fornem præstation at køre et soloshow solidt hjem med så mange skiftende karakter og omklædninger i et højt og energisk tempo. Indholdsmæssigt kommer ”Verden ifølge Pelle” måske ikke helt i mål, men det hører med til historien i denne anmeldelse, at Cirkusbygningen hvor premieren fandt sted, er et alt andet end intimt rum, hvor Gadeberg kan dyrke nærheden med sit publikum, og publikum er væsentlig faktor.
”Jeg vil ikke være voksen, når jeg bliver stor” synger Pelle i indledningen af showet. Man fristes til at tilføje; Det kan du også lige vove på!
——
”Verden ifølge Pelle”.
Tekster: Trine Gadeberg, Kasper Le Fevre, Vase & Fuglsang og Mei Oulund. Musik: Ebbe Ravn, Bjarne Langhoff, Giorgio Moroder/Irene Cara/Keith Forsey.
Instruktion: Frede Gulbrandsen. Video: Gordon Kennedy. Animation: Lightaim animation studios. Scenografi: Jens Frausing & Julie Bovbjerg.
Medvirkende: Trine Gadeberg.
Turnerer hele Danmark rundt til 1. december.
Anmeldt 4. oktober i Cirkusbygningen i København (turné premiere).
Foto: Anja Ekstrøm
