Det er stadig tidligt på sommeren, men Revyen i Helsingør er et stærkt bud på årets bedste revy. Skarp, skør og skideskæg. Anmeldelsen bringes i samarbejde med Ekstra Bladet.

* * * * *

De første to revyer i Helsingør i denne nye æra har været lovende og friske bud på en fornyelse af den mere end hundrede år gamle revytradition. Med årets revy i Industriforeningen i Helsingør rammer kvartetten på scenen lige i Bulls Eye.

Le Münster Swendsen, Dan Schlosser, Sune Svanekier og Simon Nøiers, musikalsk suppleret  af Catrine Frølund, leverer en revy, som allerede på dette tidlige stadie af sæsonen er et både stærkt og værdigt bud på årets bedste revy. Bevares, sommeren er endnu ung, og vi har meget godt i vente, men bliver det bedre end Revyen i Helsingør, så bliver 2022 en stjernegod revysommer.

Fra begyndelsen i 2019, fulgt op i 2021, har revyholdet bevidst søgt efter en stil, der er helt deres egen, understøttet af instruktøren Mads M. Nielsen. En stil, der med til tider fuldkommen gakket humor, spidder tidsånden. Det er ikke fordi ideerne og emnerne i revyen adskiller sig væsentligt fra resten af landets revyer; her er både Mette Frederiksen, Putin, krigen i Ukraine, MitID og de sidste dampe af corona-pandemien. Men både tekster og den satiriske vinkling går her lige et skridt videre ud af absurditetens snoede vej.

At man lader Mette Frederiksen bede om hjælp til at blive folkelig hos John Mogensen i det hinsides, og at lade krigsherren Putin fremstå som en slags forurettet barn som tv-figuren Bamses bedsteste ven er vanvittigt på den vanvittigt fede måde.

Krigen i Ukraine fylder forholdsvis meget, og behandles både respektløst komisk når Simon Nøiers først ser muligheder for trafficking af ukrainske kvinder som sex-arbejdere, veloplagt vittigt når Matador-figuren Viggo Skjold-Hansen, i Sune Svanekiers uforligneligt perfekte Axel Strøbye-parodi, øjner alternative muligheder for sin fejlslagne investering i russisk gas, og alvorsfuldt og med eftertænksom respekt når hele ensemblet synger om at vi alle elsker vores børn, både ukrainere og russerne.

Le Münster Swendsen giver lokalpolitikken et kærligt fur som sæsonens mest afsindige revykarakter, dyreelskeren Anna-Karina, som er blevet en årligt tilbagevendende figur i Helsingør, og er tillige en af hverdagens helte, sygeplejersken, der synger om stress, konsulenthelvede og dårlig løn med det dobbelttydige omkvæd: Det gør ondt ja, men sådan er livet. Du skal aldrig tage noget for givet. Som de fleste af revyens øvrige numre venter også her et skævt og flabet twist i pointen.

Dan Schlosser synger en afdæmpet vise om ensomhed, og undskylder for sidste sommer måske at have krænket nogle blandt publikum, da han undskyldte for forrige års mulige krænkelse i et revynummer. Simon Nøiers synger fornemt om hvordan historien desværre gentager sig og bliver gammelt nyt på breaking news.

Bedst af alle er dog Sune Svanekier, som i år for alvor folder hele sit komiske talent ud i fuldt flor. Han er aldeles forrygende morsom som ældre levemand, der får barn med den unge trofækone, og må lide den tort at blive en gammel far, og han er både en galning af en konspirationsteoretiker, en knapt så barsk lokal fodbold-hooligan og en hårdt prøvet tv-vært, der præsenterer folk med ‘Morsomme lidelser’, især morsomt fremført af Simon Nøiers med lidelsen Animalsk tourette. Hvad det går ud på kan faktisk ikke forklares, men skal opleves.

Og opleves skal dette års Revyen i Helsingør, der i sjælden grad rammer plet og er både satirisk skarp, skrupskør og skideskæg. Tekstforfatterne har været i hopla og hele holdet rammer en fremragende fælles frekvens, hvor de gør hinanden og materialet gavn. Man bør iøvrigt ikke snyde sig selv for den glimrende to-retters menu som den lokale restaurant Strejf har kreeret. Også den er på højt niveau.

“Revyen i Helsingør – Lige på grænsen”.

Tekst og musik: Kristian Jensen, Catrine Frølund, Mads M. Nielsen & Søren Bech-Madsen, Nicolai Villum Jensen, Jantzen & Aaagaard, Staffan Bjergstedt & Dan Schlosser, Julian Astola Perbøll, Simon Nøiers, Le Münster Swendsen, Sune Svanekier, Lars Le Dous, Thomas Høg og Jens Korse.

Instruktion: Mads M. Nielsen. Producent: Louise Palle Krog-Meyer.

Medvirkende: Le Münster Swendsen, Sune Svanekier, Simon Nøiers, Dan Schlosser og Catrine Frølund (pianist).

Spiller i Industriforeningen Helsingør til 2. juli.

Anmeldt 1. juni (premiere).

Foto: Søren Malmose.