Visuelt flot, men lovlig hul opførelse af den legendariske musical i Aarhus, hvor Ulla Henningsen og Anders Baggesen er ene om at skabe ægte følelser på scenen.

* * *

Flot ser det ud, når Sofia Nolsøe som cabaretsangerinden Sally Bowles hejses ned i Berlins Kit Kat Club i et stort gyldent ’øje’ oppe fra scenetårnets loft, og synger Kander og Ebbs ikoniske titelsang til musicalen ”Cabaret”.

Og flot ser det ud når ensemblet danser og svanser og vækker minder om tv-serien ”Babylon Berlin”, der foregår i nogenlunde samme periode som ”Cabaret”. Men Niclas Bendixens opsætning på Aarhus Teater er bedre på de ydre linjer end på de indre.

For det lykkes ikke for alvor at forløse den dybde som er værkets store styrke. Det er kun når Ulla Henningsen som pensionatsværtinden Fräulein Schneider er på scenen, at forestillingen rigtigt rammer vores følelser, og får sjælelig dybde. I øvrigt solidt sekunderet af Anders Baggesen som den jødiske grønthandler, hvis kærlighed hun i sidste ende ikke tør gengælde, fordi hun – modsat ham – godt ved hvilken vej de politiske vinde blæser i Weimarrepublikkens Tyskland i 1930. Og et ægteskab med en jøde vil være den visse død for hendes pensionat, der i høj grad overlever på henvisninger fra nazisten Ernst Ludvig.

Både i spillescenerne og i sangene løfter Ulla Henningsen og Anders Baggesen forestillingen ud af den overfladiskhed, som desværre præger den ellers flot scenograferede og koreograferede forestilling.

I den ellers fantastiske rolle som konferencieren Emcee leverer Simon Mathew en næsten usynlig og helt igennem ufarlig præstation. Vel synger han godt, men hvor er dobbeltydigheden, alt det ufortalte og udefinerbare ved denne mystiske karakter, som – spillet rigtigt – kan være den mest interessante i ”Cabaret”? Heller ikke Sofia Nolsøe bliver rigtigt overbevisende som Sally Bowles. Det er pænt og nydeligt, spillet som efter noder, men uden de krøller der ’jazzer’ karakteren op. Emil Prenters Clifford Bradshaw bliver på samme måde en pæn og lydefri præstation, men hele hans personlige homoseksuelle kærlighedshistorie er her reduceret til en kort vignet, og dermed forsvinder en stor del af rollens fylde.

Set i det lys, at de egentlige hovedkarakterer i denne opsætning blegner i forhold til sidehistorien om Fräulein Schneider og Herr Schultz, skuffer ”Cabaret” i denne version. Alt det ydre fungerer upåklageligt, og musicalens aktualitet set i lyset af krigen – og nazisme-beskyldningerne – i Ukraine har nærmest aldrig været større, hvilken man naturligvis udnytter i den grusomme slutscene, hvor der er civile ofre. Men alt overvejende savner opsætningen noget indlevelse, og ender med at minde for meget om de der hule påskeæg, der ser så flotte ud indtil man får skrællet sølvpapiret af dem.

”Cabaret”. Tekst: Joe Masteroff. Musik: John Kander. Sange: Fred Ebb. Oversættelse: Jesper Kjær.

Instruktion: Niclas bendixen. Scenografi & lysdesign: Benjamin La Cour. Koreografi: Signe Fabricius. Kostumer: David Gehrt. Musikalsk arrangement: Jesper Mechlenburg. Kapelmester: Sascha Dupont.

Medvirkende: Sofia Nolsøe, Emil Prenter, Simon Mathew, Ulla Henningsen, Anders Baggesen, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Andrea Schirmer, Stine Andersen, Tone Reumert, Helene Høier, Marcus Elander, Patrick Riber, Ingeborg Meier Andersen, Bertram Lyng Engelsted Jarkilde, Sigurd Villi Bang, Adam Johan Andrea, Louis Haulrik, Gustav Kvist Kalmar og Silas Milling Hossy.

Spiller på Aarhus Teater til 18. juni.

Anmeldt 7. maj.

Foto:Emilia Therese.