Stedsspecifik fortælling om Kai Normann Andersens ophold og flugt fra Gjorslev Gods under krigen er ganske fænglende – ikke mindst på grund af stedet.

* * * *

Man siger jo, at guldet ligger for enden af regnbuen, så det er et vældigt godt tegn, at den smukkeste regnbue på himlen viser vej de sidste snoede kilometer fra hovedvejen på Stevns og ud til Gjorslev Gods, Danmarks største middelalderslot med en fantastisk historie, der går tilbage til slutningen af det 13. århundrede.

På dette voldsomt imponerede sted, med voldgrav, tårnbygning og pittoreske sidelænger opført af Frederik d.IV. opføres lige nu teaterforestillingen “Kai Normann og krigen – flugten fra Gjorslev”.

Gjorslev blev opført af og var bispesæde for Peder Jensen Lodehat, som var arkitekten bag Kalmarunionen og Dronning Margrethe d. 1’s fortrolige. I nyere tid var godset under Edward Tesdorpf et centralt sted under besættelsen, og kammerherren på godset sejlede jøder på flugt til Sverige, og gemte engelske våben på slottet og på dets tilhørende gårde. 

Det er denne del af historien, som den unge skuespiller og sanger Nicolaj Cornelius har grebet fat i, og sammen med Sune Svanekier, som også har instrueret, har han skrevet historien om den berømte komponist Kai Normann Andersen, der under krigen havde sommerresidens på Gjorslevs jorder og uforvarende – hvis vi skal tro manuskriptforfatterne – blev indblandet i modstandsbevægelsen. Hustruen Ellen Gottschalch og hendes to sønner var den aktive del, mens Kai Normann Andersen, skal vi forstå det, mest gik op i sin musik, og de revyer, han lavede sammen med Poul Henningsen og Kjeld Abell. Det sidste var også farligt nok i en besættelsestid med censur.

Det er helt afgørende for “Kai Normann og krigen”, at den opføres på netop Gjorslev. Det giver den ca. 50 minutter lange forestilling en unik autencitet, og et meget vellykket sprogligt og visuelt tidsbillede. Og klaveret i slottets smukke Rosensal skulle tilmed have været benyttet af Kai Normann selv dengang. I dag er musikken til de tre sange, der indgår i forestillingen, indspillet på forhånd af Kenneth Sichlau.

Vi møder en tæt på desperat Kai Normann i efteråret 1944, hvor han føler jorden brænde under sig. Nazisterne er på vej til Stevns for at hente ham. Fra slottet forsøger han febrilsk at få kontakt med sin hustru i København, for at bede hande komme til Stevns og flygte med ham til Sverige. Samtidig skriver han et brev til sin datter, Jytte, i Paris. Heri forklarer han hvorfor datteren som helt lille blev sendt i pleje. Et fint lille twist af en sidehistorie om at angre sine handlinger i det, der måske kan være den sidste stund. 

Nicolaj Cornelius rammer rigtigt fint den særlige sprogtone fra 1940’erne, og tegner et udmærket portræt af den pressede komponist. Menneskerne i historien omkring ham optræder på et passende knitrende lydspor og leveres af Susanne Breuning, Simon Bennebjerg og Sune Svanekier, og så er Claus Nielsen en uhyre diskret hushovmester a la Nestor fra Tintin-bøgerne.

Skal jeg være ærlig, så er jeg ikke helt sikker på, at forestillingen vil fængsle helt på samme måde som den gør, hvis den blev flyttet ud af sine historiske rammer på slottet. For det er meget helhedsoplevelsen af at ankomme til slottet, gå gennem den smukke Bredgade og træde op af trapperne til den gamle Korsbygning, der bidrager til en samlet set fascinerende og smuk aften. Men Cornelius gør det glimrende, historien er stramt fortalt uden så mange dikkedarer og sangene – han synger “Man binder os på mund og hånd”, “Jeg gi’r mit humør en gang lak'” og “I dit korte liv” – er jo ikke uden grund blevet kanoniseret kulturhistorie.

“Kai Normann og krigen – flugten fra Gjorslev”. 

Manuskript: Nicolaj Cornelius. Historien skabt af Nicolaj Cornelius og Sune Svanekier. Sange og musik: Poul Henningsen og Kai Normann Andersen. Instruktion: Sune Svanekier. Musikindspilning: Kenneth Sichlau.

Medvirkende: Nicolaj Cornelius og Claus Nielsen. Samt indtalte stemmer: Susanne Breuning, Simon Bennebjerg og Sune Svanekier.

Spiller på Gjorslev Gods ved Store Heddinge på Stevns til 4. september.

Anmeldt 31. juli.