Dragsholmrevyen lukker og slukker på toppen. Ikke alene med den bedste af stedets 14 revyer, men også med årets bedste revy.

* * * * * *

Bente Eskesen siger stop og lukker sin Dragsholmrevyen mens legen er god, som der finurligt står skrevet i revyens undertitel. Vi kan blot konstatere, at legen i år ikke bare er god. Den har aldrig været bedre!

Med Susanne Breuning som uvurderlig makker på scenen, og med guitaristen Niels Bugge som diskret musikalsk garniture, og ikke mindst med Jakob Fauerby som idémand, primær tekstforfatter og instruktør, når Bente Eskesen og revyen på Odsherred Teater nye højder i denne, den sidste af hvad der er blevet til 14 Dragsholmrevyer på 15 år.

28 numre – nogle blot helt korte vignetter – er der med i årets revy, og ikke ét eneste af dem er uden stof til eftertanke. Om det så er revyens traditionelle fuldekonenummer, Drikke med Rikke og Kirsten, så handler det om andet og mere end sjov og ballade – samtidig med at det  præcis er sjov og ballade. 

Dragsholmrevyen vover mere end nogen anden revy, at flette dyb alvor og slapstick crazykomik sammen, og mestrer balancegangen hårfint. Nogle gange i årenes løb, er det ikke lykkedes helt, men det gør det i år. Revyen er først og fremmest ustyrlig morsom i sin til tider langt-over-stregen-ukorrekthed. For eksempel når et nummer om to kvinder, der taler om den enes nye muslimske svigerdatter knivskarpt udstiller den strukturelle racisme, der i disse år gennemsyrer det danske samfund, og når tre små festsange ligeledes pinpointer den til tider nærmest ubærlige danske folkesjæl; vi er da kede af at du har fået kloakvand i kælderen og fået ødelagt alle dine minder, at du er blevet fyret eller er brudt sammen af stress, men skidevær’ med det her godt det godt.

To numre når helt nye højder indenfor hvad jeg vil tillade mig at kalde den højere revykunst. I første akt et gribende alvorligt nummer om demens, med Bente Eskesen som den gamle kvinde, der lever i demensens osteklokke. Og efter pausen, et nummer, hvor Susanne Breuning isnende koldt og med kynisk ondskab byder de hjemvendte Syriensbørn ‘velkommen hjem’ fra ‘Kloakistan’ til et nyt liv i ‘Onkel Tesfayes Hytte’. Søren Dyhrs genialt ondskabsfulde tekst leveres fuldkommen sublimt, og nummeret er årets med afstand bedste satiriske revynummer.

At der lige efter ovennævnte demensnummer, skiftes direkte over til en sexlysten panda, der danser erotisk dans for sin fuldkommen ligeglade mage i et crazykomisk tableau er præcis hvad Dragsholmrevyen mestrer så fremragende; at sætte alvor og spøg, eftertanke og vanvidskomik op imod, og overfor hinanden, og få os til både at le og græde indenfor få minutter.

Bente Eskesens mimiske komik er forestillingen igennem en konstant nydelse, blandt andet som stramtandet lærerinde og som kødets frihedskæmper, der bekæmper den veganske milits, og samspillet mellem hende og livsveninden Susanne Breuning, har en nærmest champagne-perlende musikalitet over sig. Det er fuldt forståeligt, at koncentrationen forsvinder til sidst, når parret takker af, og lukker og slukker en af de fineste små nicher i den stolte danske revytradition. For det er mere end vemodigt. Det er nærmest begrædeligt at det slutter nu hvor det aldrig har været bedre. Men hele holdet bag Dragsholmrevyen kan i det mindste glæde sig over at slutte på toppen. 

PS/ Med til den fuldente revyoplevelse hører en sublim buffet med råvarer, der er så friske og lokale, at det er lige før man kender navnet på lammet man spiser.

Dragsholmrevyen – mens legen er god!

Tekst & musik: Jakob Fauerby, Dorte Munksgaard, Niels Bugge, Sara Rahmeh, Lars Bisgaard & Rasmus Søndergaard, Carl Orff, Søren Graversen, Wendt, Tind & Engholm, Anders Fauerby, Henning Hansen, Peter Oliver Hansen, Søren Dyhr, Søren Vandkær, Morten Boye Amundsen, Mabel, Knud Vad Thomsen og holdet.

Instruktion: Jakob Fauerby. Koreografi: Susanne Breuning.

Medvirkende: Bente Eskesen, Susanne Breuning og Niels Bugge (musiker).

Spiller på Odsherred Teater til 14. august.

Anmeldt 1. juli (premiere).