Gakket galskab og munter musikalitet i Ganløses hyggelige krorevy.

* * * *

De små sommerrevyer kan noget, de store ikke kan. De kan tage nogle skæve chancer, gøre tingene anderledes og selvom alting langt fra er lykken, så lykkes de med meget.

Det har vi set i år i Græsted og i Helsingør, og det ser vi også i Ganløse, hvor revyen på kroen er tilbage efter sidste års aflysning, og således kan fejre et skævt 20-års jubilæum.

Man har opgraderet til fire skuespillere; Liselotte Krogager, Lisbeth Kjærulff, Michael Hasselflug og Martin Knudsen, og så får de to musikere, Christian Berg på guitar og klaver og Josef Aarskov på trommer også lov at få et ord at skulle have sagt. Michel Castenholt har instrueret, og han har i den grad ikke ladet sig begrænse, men ladet ideerne få frit løb og et liv på scenen.

Det er resulteret i en revy, hvor man kigger langt efter en linje og en stil. Det ene øjeblik er det en traditionel krorevy, som taget ud af 1970’erne, det næste øjeblik det rene og skære gakkelak. Det sidste fungerer bedst, om end enkelte numre måske ikke skulle været nået så langt, at de også kom på scenen.

Michael Hasselflug havde det på premiereaftenen svært med teksten til ”Den politiske vise”, man da han kom i sync, blev den ét af aftenens højdepunkter. Essensen af Sune Gylling Æbeløs tekst er, at politikernes ageren i Tinget i virkeligheden overgår satiren. Øjeblikke efter står han der igen, i ulastelig habit og fortæller om hvor han var, da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned; i swingerklubben, hængende på et kors lige inden klimaks…. Det er så åndsvagt, at man skriger af grin.

Og det er det Ganløse Revyen kan når den er bedst. Den er tosset.

Martin Knudsen gør fin fyldest i adskillige sketches og når han med desperation synger om trafikken på Fyn, men han må finde sig i at det er Hasselflug, der får alt det bedste stof at arbejde med.

Liselotte Krogager er skøn når hun læser en erotisk novelle, hvor alle de frække ord er erstattet af ord som ’bøb’, ’bab’ og bub’ – det bliver det ikke mindre frækt af. Lisbeth Kjærulff leverer en syrlig parodi på Mette Frederiksen, der udnytter enhver photo opportunity til de sociale medier i en rytmisk monolog, med elegant baggrundsmusik. Og hun er sød når hun synger om at være ensom single under coronaen, og har et helt poetisk stævnemøde med sin stumtjener inden en lidt for håndfast pointe.

Pointerne er lidt revyens problem. De er næsten konsekvent enten forudsigelige, alt for bombastiske eller ikke særligt sjove. Der er 28 numre, nogle af dem ganske vist ret korte, men der kunne godt være foretaget en fastere sortering.

At der er hyggeligt på Ganløse Kro er uomtvisteligt. Maden før forestillingen er glimrende, og man føler sig altid i godt selskab. Revyen tager sine chancer, lykkes med det meste og placerer sig solidt i det danske revylandskab, som i år forekommer at bugte sig let i bakkedal ligesom i nationalsangen uden de store op- og nedsving.

”Ganløse Revyen 2021”

Tekst og musik: Christian Berg, Lukas Birch, Kristian Jensen, Vase & Fuglsang, Sune Gylling Æbelø, Kenneth Sichlau, Jantzen & Aagaard, Jan Svarrer, Hege & Kjersti, Michel Castenholt, Peter Oliver Hansen, Leif Maibom, Anne Karin Broberg, Rasmus Krogsgaard, Søren Anker Madsen, Pernille Højmark, Jannik Fuglsang m.fl.

Instruktion og scenografi: Michel Castenholt. Koreografi: Elise Ruusunen. Kapelmester: Christian Berg.

Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Liselotte Krogager, Michael Hasselflug, Martin Knudsen. Musikerne: Christian Berg og Josef Aarskov.

Spiller på Ganløse Kro til 27. august.

Anmeldt 13. juni (premiere)