“A Clockwork Orange” er et både medrivende og modbydeligt teatermareridt på Aarhus Teater. Gennemført til mindste detalje og uhyggeligt velspillet.
* * * * *
De fleste, der en gang har set Stanley Kubricks filmatisering af Anthony Burgess’ kultroman “A Clockwork Orange”, glemmer den ikke. Man husker måske ikke præcis handlingen, men billeder og scener af den afstumpede, koreograferede vold som unge Alex og hans bande udførte til tonerne af Ludvig van Beethovens musik har sat sig på nethinden. De genkaldes på Aarhus Teater, hvor teatrets huskunstner Nathalie Mellbye har skabt en uhyre vellykket scenisk dramatisering af romanen til kælderscenen Studio.
Burgess skrev sin roman i 1962 som en fremtidsdystopi (filmen kom i 1971), og dengang var beskrivelsen af grupper af voldsparate unge, høje på stoffer og blottet for empati det rene science fiction. Det samme var beskrivelsen af retssystemet, som præcis lige så sygeligt afstumpet i sin udrensningsproces som forbryderne i deres natlige hærgen.
I dag fremstår fortællingen og samfundskritikken i “A Clockwork Orange” på uhyggelig vis langt mere aktuel, som en slags billede af tiden. Bevares, et karikeret billede, men dog genkendeligt.
For vi kender vel Alex og hans slæng. Den kønne, veltalende, ligefrem charmerende voldspsykopat, som selv sagsbehandleren ikke rigtigt kan stå for. Vi ser ham og medløberne hver dag og aften i det lokale butikscenter, hængende ud omkring McD eller ræsende rundt i gaderne i hurtige biler, mens kapslerne fra den euforiserende lattergas flyver om ørerne på dem, og de er høje på MDMA. Ligesom i Burgess’ roman har de udviklet deres eget sprog – baseret på rap-musikkens rå tone – og deres helt egne normer.
Desværre fornemmer man også, at man genkender det autoritære system, som romanen beskriver. Om nutidens ungdomskriminelle ligefrem bliver medicinsk behandlet og tortureres fysisk, er måske nok tvivlsomt, men man har en klar fornemmelse af at resocialiseringsprogrammerne til tider forekommer lige så umenneskelige som forbrydelserne, og værst af alt, kun er til for at retfærdiggøre systemet og ikke løser problemet det fjerneste.
Den samfundskritik Burgess beskriver, bliver glimrende behandlet i dramatikeren Bjørn Rasmussens nutidige bearbejdning, hvor det virker oplagt også at lade Alex’ håndlangere, Kim og Bum, være hans ofre og hans bødler.
Karaktererne er groteske og groft karikerede, og alligevel genkendelige. Nathalie Mellbye går linen ud i sin opsætning, og skåner ingen; hverken publikum eller skuespillerne, og resultatet bliver en forestilling, der er lige så frastødende som den er fascinerende.
Emil Prenter er nærmest uhyggeligt velcastet til hovedrollen som Alex, der er fortæller i sin egen historie. Charmende, farlig, skræmmende og sårbar. Spillet med høj energi og hudløs intensitet. Han suppleres på fineste vis af Lasse Steen og Sofia Nolsøe i et utal af skiftende karakterer, og de tre unge skuespillere bidrager selv med forestillingens hårdtpumpede musik, som de både har komponeret og spiller. Det groteske kor på seks personer fungerer som en væsentlig del af forestillingens lydkulisse, men man kunne næsten have ønsket dem mere inddraget i det visuelle eller dramatiske billede.
“A Clockwork Orange” er bestemt ikke for sarte sjæle. Det er voldsom forestilling. Både medrivende og modbydelig. Til tider kvalmende ubehagelig. Støjende, grim, hæsligt karikeret og alligevel perlende poetisk. Det er lykkedes Nathalie Mellbye og skuespillerne, at finde den helt rigtige balance i en meget vellykket forestilling.
“A Clockwork Orange”. Af Antony Burgess. Dramatiseret af Bjørn Rasmussen.
Instruktion, scenografi og kostumedesign: Nathalie Mellbye. Lysdesign: Kim Glud. Lyddesign og musikalsk arrangement: Mads Horsbøl. Komponist: Lasse Steen. Medkomponister: Sofia Nolsøe og Emil Prenter.
Medvirkende: Emil Prenter, Sofia Nolsøe og Lasse Steen. Aarhus Teaters kor: Ane Kathrine Bock Nielsen, Clara Marie Grarup Søgaard, Clara Skaarup Sørensen, Christoffer Hansen, Peter Burgaard og Sigurd Vibe Kristensen.
Spiller på Aarhus Teaters Studio til 19. maj.
Anmeldt 10. maj.
