Teaterensemblet Zaragoza giver et inspirerende og vildt bud på en dramatisk fortolkning af en af den græske mytologis fortællinger. Det slipper de umanerligt heldigt fra.
* * * *
Det er højsommer, og på en dag, hvor undertegnede egentlig skulle have siddet til klassisk dansk revy i Nykøbing Falster, blev det i stedet til en tur til Odense, til Teater Momentum og ny dansk dramatik, præsenteret af ensemblet Zaragoza, der i det lille trykte program præsenteres som et ‘ladvognsteater’, der debuterer på den egentlige teaterscene med denne forestilling.
“Tak for lort” er den lidet poetiske titel, men man skal ikke lade sig narre af den. Sammen med dramatikeren og instruktøren Camille Sieling Langdal har de nemlig skabt et meget charmerende og livgivende anderledes bud på en fortælling fra den græske mytologi.
Historien om kongesønnen Zeus, hans far, den mægtige krigsherre Kronos, og det hævnopgør, som venter, fordi Kronos har ædt Zeus’ fem ældre søskende af frygt for at de senere i livet skulle vende sig mod ham, bliver i løbet af 80 skarpe minutter til en til tider helt vanvittig og absurd komedie. Vi ser mænd spille kvinder, en kvinde spille ged med bar røv ud af bukserne. En kong Kronos præsenteret i langstrakt næsten nøgen figur og et stakkels orakel, hvis lidet atråværdige skæbne er, at jo mere han fortæller sandheden, desto mere pines og tortureres han. Samme skæbne rammer kongens tjener, Tjarles.
Sandheden er ilde hørt, og vist aldrig mere end i disse tider, hvor verdens mægtigste magthavere brutalt afviser diverse sandheder med anklager om ‘fake news’. Kronos går ekstra håndfast til værks og slår alt og alle ihjel, der giver ham dårligt nyt.
Centralt i historien står også Kronos’ søster – og hustru (det gjorde man åbenbart dengang!) – Rhea, der slet ikke er så utilfreds med sit incestiøse liv på magtens tinde, men dog har svært ved at tilgove ham, at han ligefrem har dræbt og ædt hendes fem børn. “Det er også mine børn!” undskylder Kronos sig mod slutningen, hvor det sidste barn vender hjem for at få hævn.
Rhea har skjult den spæde Zeus på Kreta, hvor hun har ladet ham opfostre af en enfoldig ged, og da han vender tilbage for at ‘hævne sig’, bliver det her i skikkelse af en helt moderne teenager, der vrangvilligt og surt, i en stadigt mere skinger tone proklamerer, at han ‘ikke ved hvad han vil med sit liv’, og ‘har brug for mere tid’, og simpelthen tager livet af sine forældre på den måde. Vi, der for ikke så længe siden har haft teenagebørn kan godt genkende det billede.
Camille Sieling Langdal, ja hun er datter af Charlotte Sieling og Peter Langdal, og talentmæssigt ‘belastet’ på den positive måde, har sammen med ensemblets fire faste medlemmer skrevet den absolut rablende fabel, og har fundet en meget fin balance mellem den klassiske myte, det rene vanvid og en tidstypisk vinkel. Det hele afviklet og fortalt på under halvanden time, hvor man bestemt ikke keder sig.
På scenen imponerer det unge skuespillerhold Jeppe Ellegaard Marling, Thomas Diepeveen og Simon Kongsted, der er faste medlemmer af Zaragoza, og gæsteskuespilleren Isa Marie Henningsen, der er den sødeste ged man har set på en dansk teaterscenen siden….ja, vist den eneste ged, men kært er det. Ikke bare hun, men hele ensemblet spiller røven ud af bukserne, men Simon Kongsteds Kronos gør størst indtryk med en meget helstøbt og fysisk fascinerende præstation.
Scenografien er uhyre spartansk; en bar sort scene, fem lysstofrør, fem mikrofoner og en lysende sol på himlen. At der kommer en havepavillon ind til sidst er egentligt overflødigt, vi har ingen problemer med at følge med i tid og sted. Skuespillerne leverer selv de fineste små, effektfulde lydeffekter.
Man kan godt tillade sig med forventning, at se frem til hvad Zaragoza finder på næste gang, for der gods i dem.
“Tak for lort”
Koncept og idé: Zaragoza (Rasmus Krone, Thomas Diepeveen, Jepp Ellegaard Marling og Simon Kongsted). Manuskript: Camille Sieling Langdal og Zaragoza.
Instruktion: Camille Sieling Langdal. Lysdesign: Casper Døi.
Medvirkende: Isa Marie Henningsen, Simon Kongsted, Jeppe Ellegaard Marling og Thomas Diepeveen.
Producent: Zaragoza. Spiller på Teater Momentum, Odense, til 20. juni.
Anmeldt: 11. juni (premiere).
Forestillingsfoto: Emilia Therese.
