Succesmusicalen med ABBA’s udødelige popsange spiller igen i Danmark, med en prægtig Annette Heick i hovedrollen.
* * * *
For ti år siden blev den første danske opsætning af musical-hittet “Mamma Mia!” set af ikke færre end 190.000 publikummer, og verden over har adskillige millioner hygget sig med de musikalske løjer om singlekvinden Donna, der lever på en idyllisk græsk ø, og om hendes kønne datter, Sofie, der skal giftes og i den anledning nærer en ubændig trang til at møde den far, hun aldrig har set og intet ved om. Tilfældet vil, at hele tre mænd kan være den potentielle far, så dem opsporer hun og inviterer til brylluppet.
Lige så gode ABBA-drengene Benny Andersson og Björn Ulvaeus’ legendariske popsange er, ligeså papirstynd er den historie engelske Catherine Johnson har skrevet og flettet sangene ind i. Uden sangene tør jeg gå så vidt som at kalde “Mamma Mia!” for et makværk – og desværre gør Ann Mariagers oversættelse og fordanskning, der også blev benyttet i 2010, det ikke bedre. Tværtimod.
I filmen fra 2008 spiller Meryl Streep hovedrollen som Donna, og der medvirker en stribe store stjerner som bl.a. Pierce Brosnan og Stellan Skarsgård. De synger mådeligt, men på det hvide lærred kan “Mamma Mia!” mere end på scenen, så det gik an. På en teaterscene skal sangene derimod leveres på topniveau, og her kan vi denne gang glædes og frydes over Annette Heick, der har hele pakken. Hun spiller den selvstændige, men også sårbare singlemor med tyngde og autoritet, og så synger hun fremragende. Ikke mindst i den følsomme mor-datter duet “Slipping Through my fingers” og den efterfølgende showstopper “The Winner takes it all” – begge som alle forestillingens øvrige sange i danske oversættelser af Anne Linnet.
Annette Heick præsterer det nærmest naturstridige at være bedre end ‘verdens bedste skuespillerinde’, og alene hende er det værd at købe billet for at opleve.
Resten af det store skuespiller-, sanger- og danserhold er mere svingende i niveau. Danserne er lige steppet et niveau op siden jeg så forestillingen for ti år siden. Publikums forventninger til den side af et musicalshow er steget og belønnes. Og i rollerne som Donnas gamle veninder tager Trine Gadeberg og Nicoline Siff Møller kegler, både komisk og musikalsk. Sidstnævnte spillede Donne sidste gang, men passer bedre til rollen som man-eateren Tanya. Der sker noget når de er på scenen.
De tre fædre spilles af Peter Oliver Hansen, der også spillede rollen som forfatteren og eventyreren Bill i 2010, Gordon Kennedy og Jesper Lundgaard, sidstnævnte med en mærkelig nasal klang i sin sangstemme, som man ellers skulle mene kunne stå distancen, men som til premieren virkede presset.
Unge Matilde Zeuner Nielsen, der i sommer blev færdig på Musicalakademiet i Fredericia, har fået en flyvende start på karrieren med hovedrollen som den giftemodne datter. Hun har den dejligste, sødeste og mest charmerende udstråling, hun kan bevæge sig og spiller den ikke helt nemme rolle som splittet ungpige på vej ud i voksenlivet glimrende, men vokalt mangler hun de sidste og afgørende gear. Det bliver simpelthen for spagt. Men det er der naturligvis tid til at forbedre. Talentet er i hvert fald uomtvisteligt. I rollen som hendes udkårne giver René Wormark en energifyldt og gedigen præstation. Det unge pars venner leverer desværre over en kam krampagtigt overspil – men de danser godt.
“Mamma Mia!” er på mange måder en besynderlig musical. På den ene side er den sindssygt underholdende, men er med sin næsten tre timer lange spilletid også til tider langtrukken og i denne opsætning periodisk tempoforladt. De store ensemblenumre fungerer 100 procent upåklageligt og er en fest, mens de mere stille soloer og duetter kun overbeviser når Annette Heick er en del af dem.Musikken har overlevet i 40-50 år og fortjener sin klassikerstatus, mens dialogen tangerer det ubehjælpsomme, historien er tynd som et stykke smørrebrødspapir og fordanskningen gør den intet godt.
Det hele slutter med verdens mest effektive træk; et farvestrålende, buldrende effektivt medley, som får os til at smådanse ud af teatret på en sky af minder fra vor ungdom i 70’erne og næsten glemme, at de forudgående små tre timer på mange måder har været temmeligt middelmådige.
Det er det “Mamma Mia!” kan; få os til at glemme hverdagens trængsler og det er jo sådan set en udmærket kvalitet i sig selv.
“Mamma Mia!”. Musik og tekster: Benny Andersson, Björn Ulvaeus og Stig Anderson. Manuskript: Catherine Johnson. Oversættelse: Ann Mariager. Oversættelse af sange: Anne Linnet.
Instruktion: Phylinda Lloyd. Scenografi: Mark Thompson. Koreografi: Anthony Van Laast. Musikalsk supervisor & arrangementer: Martin Koch. Kapelmester: Johan Bergman.
Medvirkende: Annette Heick, Matilde Zeuner Nielsen, Jesper Lundgaard, Gordon Kennedy, Peter Oliver Hansen, Trine Gadeberg, Nicoline Siff Møller, René Wormark, Anne Jørgensen Kaack, Tara Toya, Benjamin Dupont Igens, Jonathan Heegaard Jespersen og et 18 m/k stort ensemble.
Producent: PER SE Aps.
Spiller i Tivolis Koncertsal til 22. marts, derefter på turné til Holstebro, Aalborg, Randers, Esbjerg, Vejle og Viborg frem til 24. maj.
Anmeldt 22. januar (premiere)
Forstillingsfoto: Bjarne Stæhr.
