Der synges overbevisende flot i Langkjær Entertainments opførelse af musicalen baseret på filmsuccesen “The Bodyguard”.
* * * *
Det er ikke nemt at skulle træde i Whitney Houstons fodspor, og spille hendes rolle fra succesfilmen “The Bodyguard”, men det lykkes ud over al rimelig forventning for Andrea Lykke Oehlenschlæger, som har fået rollen i den danske musicalopsætning, der i disse uger turnérer de store jyske musikhuse inden københavnerpremieren i Tivolis Koncertsal i slutningen af januar.
Hun synger med en ubesværet englerøst, så salig Whitney må sidde på sin sky i det hinsides og applaudere anerkendende. Og da en opsætning af “The Bodyguard – The Musical” ene og alene står og falder med at sangerinden i hovedrollen kan synge Whitneys sange, ja så er succesen allerede hjemme. At hun så tilmed mere end blot suppleres af endnu et kolossalt dansk stortalent, men knapt så ubeskrevet et blad, som Lea Thiim Harder, der ligeledes synger aldeles overbevisende som superstjernen Rachel Marrons oversete søster, gør kun den del af oplevelsen større.
Man kunne således blot sætte sig til rette i teatersæderne, lukke øjnene og lade tonerne glide som honning i ørerne, men det vil være synd, for produktionen har flottet sig med en flot, velgennemtænkt og meget velfungerede scenografi af Benjamin la Cour, som leger med videoprojiceringer og får de mange, filmiske sceneskift til at glide så elegant som man næsten kan ønske sig. Det er ikke helt lige så overdådigt som den anden store film-bliver-til-musical, der kører lige nu, “Dirty Dancing”, men det er flot. Og så har haute couture-designeren Jesper Høvring skabt nogle vidunderlige kostumer til Rachel Marron og hendes crew af backing sangerinder og dygtige dansere. “The Bodyguard – The Musical” er således ikke bare lækker at lytte til, men også lækker at se på.
Hvorfor så i himlens navn ‘kun’ give den fire stjerner?
Jamen, det er måske også i underkanten, for forestillingens helt, den barske sikkerhedsvagt med den bløde kerne, er i trygge og gode hænder hos Johannes Lassen, den uhyggelige stalker spilles næsten ordløst, men med farlighed og fysisk energi af David Owe, og som Rachels 10-årige søn er Benjamin Dinesen Primiterra helt skøn og aldeles knuselskelig. Birollerne er i lutter gode hænder, så alt er egentlig som det skal være.
Problemet ligger i at “The Bodyguard – The Musical” som dramatisk musicalværk ikke i sig selv har meget andet at give end de mange – ca. 20 – flot udførte sange. Der er reelt kun et par enkelte scener, der udover det vokale, gør indtryk. Det er meget ferskt og kalkuleret. Det var vist i øvrigt også det filmen i sin tid fik kritik for.
Selvom Andrea Lykke Oehlenschlæger synger sine sange formidabelt godt, så er hun mere udfordret som skuespiller. Nuvel, det var Whitney også, men Whitney Houston havde i filmen én ting, som ingen kan tage fra hende; hun osede af star quality og den der udefinerbare x-factor, som man bare ikke lige har. Og den har Andrea Lykke Oehlenschlæger af gode grunde heller ikke. Vi har simpelthen svært ved at tro på, og blive overbevist om, at kvinden med den pragtfulde sangstemme vi ser på scenen også er ‘verdens største sangstjerne’. Whitney var verdens største sangstjerne da filmen kom frem i ’92, så det var intet problem, men det bliver det lidt her. Der mangler den usynlige aura af grandiositet omkring scenens Rachel Marron, både i showscenerne, men i virkeligheden mere i spillescenerne. Den er det ikke lykkedes instruktøren Thomas Agerholm at finde og frembringe i sin uslebne diamant.
Det er egentlig ikke en kritik, men blot en konstatering, for “The Bodyguard – The Musical” er et glimrende, flot gennemført og meget underholdende show af en musical. Og de to sangerinder i forgrunden vil lægge publikum for deres fødder på hele turnéen og når man til sidst rammer Tivoli. Det er bare om at få indløst billet og glæde sig.
“The Bodyguard – The Musical”. Baseret på filmen “The bodyguard” af Lawrence Kasdan, med manuskript af Alexander Dinelars. Oversættelse af dialog: Trine Dansgaard.Sange og musik af utallige komponister og sangskrivere.
Instruktion: Thomas Agerholm. Scenografi: Benjamin La Cour. Koreografi: Sonny Fredie-Pedersen. Videodesign: Benjamin La Cour og Thomas Agerholm. Kostumedesign: Jesper Høvring. Kapelmester og arrangør: Joakim Pedersen. Musical supervisor, vocal coach & symfoniske arrangementer: Stuart Morley.
Medvirkende: Andrea Lykke Oehlenschlæger, Johannes Lassen, Lea Thiim Harder, David Owe, Benjamin Dinesen Primiterre (to andre drenge alternerer i rollen), Joachim Knop, Runi Lewerissa, Mikkel Vadsholt, Paw Henriksen, René Wormark, Annelie Karui Saemala Overbeck, Jasmin Dahl, Nellie Bethel, Kerry Crozier, Jessica Scorpio, Helene Høier Aagesen, Ché Barret Davis, Jack Dargan, Michael Naylor, Sebastian Skov. Musikere: Lars Larry Danilesson, Jesper Thomsen, Hannibal Gustafsson og Joakim Pedersen.
Turnerer til 20. december i Veje, Viborg, Aalborg, Aarhus og Holstebro. Spiller i Tivolis Koncertsal fra 21. januar til 21. februar.
Anmeldt 13. november i Vejle Musikteater.
Forestillingsfoto: Miklos Szabo.
